2765 villa, 6 vær., Rugvej
€19.000,00
Beskrivelse
2765 villa, 6 vær., Rugvej, 210 kvm 18, forudbetalt leje kr. 57600, A/C forbrug kr. 2600, depositum kr. 38400, overtagelse: Straks, husdyr tilladt, altan, terrasse, delvist møbleret, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, køleskab, parkeringsplads, garage, lejeperiode 1-2 år
På en lukket vej i dejlige Smørumvang møder I denne store villa til udlejning. Ejendommen breder sig på hele 210 m2 fordelt over halvandet plan, og inden døre venter lyse rammer samt en behagelig atmosfære. Det er værd at nævne, at der er mulighed for hurtigt overtagelse, hvis dette ønskes.
I lejer et velholdt hjem, som løbende er moderniseret, herunder med nyt tag i 2016 og et gasfyr fra Q3 2019. Stueplanet indeholder et nydeligt køkken-alrum i åben forbindelse til en stemningsfuld stue med brændeovn. Invita-køkkenet præsenterer sig tidløst og i flot stand, og det er tilmed fuldt udstyret med hårde hvidevarer, heriblandt en 90 centimeter induktionskogezone. Stuen samler jer om aftenen, mens resten af etagen byder på et værelse, et badeværelse og et bryggers.
Førstesalen råder over en møblerbar repos, som leder jer til tre fine soveværelser samt et gæstetoilet med adgang til et opbevaringsrum. Fra værelset mod syd kan I tilgå en stor altan, mens de to øvrige værelser deles om endnu en altan.
Udenfor får I fornøjelsen af en dejlig, lukket have, hvor I kan nyde sommerhalvåret på en sydvendt terrasse. I kan søge skygge under den overdækkede del, og så kan familiens yngste medlemmer se frem til en legevenlig græsplæne. Her er også et lækkert udendørsspa, mens der ved siden af huset er en garage på 38 m2 og en carport.
I får en kanon beliggenhed i et naturskønt område tæt på Balsmosen. Børnene kan trygt komme til og fra Balsmoseskolen via et stisystem, og så har I heller ikke langt til daginstitutioner, fritidsinteresser, indkøb eller Måløv Station, hvor S-toget tager jer til Kongens Nytorv på bare lidt over 20 minutter.
Alt i alt et hjem med sjæl og mange muligheder.