The Duel (Tin-boks), DVD, gyser
€75,00
Beskrivelse
The Duel (Tin-boks), DVD, gyser
Instruktør Steven Spielberg.
I sine unge dage - inden han instruerede sine succesfilm om hajer, dinosaurer og rumvæsner - instruerede Steven Spielberg denne hæsblæsende thriller om en bilist, som uden skyld bliver terroriseret af en psykopatisk trucker. Duellen er Spielbergs første spillefilm, og den var med til at kickstarte hans karriere på det store lærred. Den medrivende og actionfyldte film blev rost af filmkritikerne som en film, der "...hører til i kategorien med klassiske spændingsfilm af højeste karat"(Daily Variety).
Dennis Weaver spiller hovedrollen som en rejsende sælger, der må kæmpe en desperat kamp for at overleve, da han af uvisse årsager bliver udpeget til den visse død. Filmen er blevet rost for sin elegante brug af skånselsløst stigende spænding og indeholder en af filmhistoriens mest skrækindjagende skurke - en frygtindgydende, brølende 40-tons lastbil, som er ondere end de fleste skurke af kød og blod.
Steven Spielberg trådte bogstaveligt talt sine barnesko inden for filmen med Duellen. Et par år senere understregede Spielbergs filmhit Dødens Gab hans evne til at portrættere den enlige helts nervepirrende kamp imod en monstrøs og umenneskelig fjende.
Forretningsmanden David Mann (Dennis Weaver, McCloud) er på vej hjem tværs over Kalifornien. Men en psykopatisk lastbilchauffør vil det anderledes...
Steven Spielbergs landevejs-thriller fra 1971 blev, selv om den oprindeligt blot var lavet til tossekassen, overvældende populær og fik siden en vellykket biografdistribution.
Audio: Engelsk DD5.1 / DTS5.1
Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, hollandsk, hebræisk, ungarsk
Ekstra:
Dokumentar: Steven Spielberg on the making of "Duel"
Dokumentar: Steven Spielberg and the Small Screen
Dokumentar: Richard Matheson and the Writing of "Duel"
Trailer
Billedgalleri, production notes og biografier
Universal 1971 - DVD - Tin-boks
Som ny!